Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De søgte at vise? — Hvad er der i Vejen?«
spurgte han alvorlig og deltagende; »fører Familien
sig ikke vel op imod Dem? Gjør man Risches?«
»Nej! Det vilde være i højeste Grad
utaknemligt af mig, om jeg vilde ytre blot mindste
Klage eller Misfornøjelse,« svarede Jacob. »Ak,«
vedblev han, »naar Alt kommer til Alt, er det
ikke dem, det er mig selv, der gjør mig Fortræd
og Ulykke.«
»Tænkte jeg det ikke nok,« sagde Levy hen
for sig.
»Det er mig selv, der piner mig, jeg kan
ikke lade det være. O, jeg kan ikke beskrive
Dem den frygtelige Tilstand, jeg mangen Gang
befinder mig i. Det gaar saa vidt, at jeg generer
mig for at gaa derhen, naar der er Fremmede.
Det forekommer mig næsten udelikat mod
Familien at vise Gjæsteme, at den har en Jøde til
Svigersøn. Men, naar jeg alligevel maa være
der, saa er jeg bange, naar to Mennesker tale
sagte, naar de se paa hinanden, naar de smile,
uden at jeg ved, hvorfor de smile. Jeg har ikke
Øjne og Ører nok til at passe paa dem
Allesammen, jeg sønderslides — og maaske ere disse
Blik og Smil de uskyldigste af Verden! Det kan
gjerne være; men jeg har nu engang Angsten.
Er jeg der ikke, saa længes jeg derhen; det
forekommer mig, at min Nærværelse dog altid hjælper
til at holde Bemærkningerne tilbage, naar jeg
passer godt paa. Og saa kommer det endda til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
