Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som hun sad og græd. Med ængstelig Anelse
nærmede Thora sig og spurgte ømt, hvad hun
græd for; men Fruen omfavnede og kyssede
hende og sagde; »Du kan ikke gjøre Noget for
det, mit kjære Barnl«
Naar Jacob kom, modtog hun ham som en
Gjæst, man skyldte Høflighed; men det var
tydeligt at se, at det ofte kostede hende Tvang. Mille
var mere ugenert, hun gik ud af Stuen, saasnart
hun saa ham, og slog Døren i efter sig. Tanten
modtog ham med Sarkasmer og Hentydninger,
og naar Jacob bønlig saa til Fru Fangel, ligesom
for at minde om den Bistand, hun tidligere havde
ydet, slog hun Øjnene ned eller gjorde sig
Ærinde i det andet Værelse.
Saaledes var han da ene mod den farlige
Fjende, og vaabenløs; thi svare hende turde han
ikke, for ej at hidføre et voldsomt Brud, som
under den i Familien herskende Forstemning
kunde have Ophævelse af Forlovelsen til Følge.
Det før saa muntre Hus blev stille og mørkt,
men for Ingen saa afskrækkende som for ham.
Naar en Foraarsdag det milde Solskin og den
blaa Himmel vakte ligesom et nyt Liv i hans
Bryst, naar han glad og længselsfuld, med ilende
Skridt begav sig til sin Forlovede, behøvede han
blot langtfra at øjne Huset, og det var, som
Solskinnet hørte op, han traadte ind med usikkert
og ængsteligt Blik.
Og det var endda ikke saa meget den
Uvenlighed, han selv var udsat for, der ængstede ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
