- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Første bind: En Jøde, Første-Tredje Delen /
283

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— han havde allerede begyndt at vænne sig til
den. Han led endnu mere for Thoras Skyld; thi
han havde en Anelse om, at Kjærligheden er en
Solskinsblomst; den kan taale et stærkt Uvejr, og
efter Uvejret rejser den sig dobbelt skjøn; men,
naar den skal staa i Skygge, uden Solskin og
uden Dug, saa bøjer den Hovedet og visner.

Under disse Forhold var det en Lettelse fot
alle Parter, da Grossereren en Dag erklærede, at
Familien skulde flytte ud paa Landstedet. Fruen
indvendte vel, at det endnu var saa tidligt, og
at ingen andre Familier vare tagne ud; men
Grossereren vedblev sit Forlangende, og man
flyttede ud.

Ved denne Forandring havde man i det Mindste
det Gode, at man saa hinanden sjeldnere. Men
Jacob maatte ofte med bitter Uro tænke paa, at
Thora nu desto mere var udsat for Tantens
Indflydelse. Som han bedst kunde sidde mellem
sine Bøger, paakom ham denne Uro, han ilede
derud, saa ængstelig, som om der over hendes
Hoved svævede en truende Ulykke, og naar han
saa kom derud, drev den uvenlige Atmosfære
ham snart tilbage til Byen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/1/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free