Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var ham kun pinligt at finde en
Indledning, en passende Maade at sige det paa; men,
da hun vedblev at gaa tavs ved hans Side, og
han ikke i sin Forlegenhed vidste Andet at tale
om, samlede han alt sit Mod og sagde:
[-»IAften-]
{+»I Aften+} er der Bryllup hos min Onkel; hans
Datter bliver gift.«
»Naa,« sagde hun, »saa er Du da bedt?«
»Ja,« svarede han, og det smertede ham et
Øjeblik, at hun saa bestemt antog, at hun ikke
var indbuden; den Tanke var altsaa nærværende,
at der var en Skranke imellem dem. — »Ja, jeg
er bedt.«
»Du gaar då?«
»Ja, jeg har det rigtignok isinde —
end-skjønt . . . .«
»Gaa Du kun, min Ven!« sagde hun; »og
gid Du maa more Dig godt.«
Den resignerte Tone, hvori hun talte,
smertede ham. Han følte sig saa erkjendtlig for den
Beredvillighed, hvormed hun undte ham en Glæde,
at han i Tanken søgte efter Noget, der til
Gjen-gjæld kunde glæde og opmuntre hende.
De vare komne ind i Skoven, til en Udkant,
der aabnede sig mod Sundet. Der satte de sig paa
en Græsbænk.
Den tidlige Eftermiddagssol skinnede hedt
paa Havet, der laa som en tro Hund ved Landets
Fod; ude i Bugten bevægede sig sagte, næsten
umærkelig, Skibe med skinnende hvide Sejl;
Hveens Kyst tog sig ud som blaalige Dampe, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
