Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilede sagte sitrende i Horisonten. Under
Træerne var der svalt, der hørtes ikke en Lyd uden
enkelte afbrudte Fuglestemmer, som om Fuglene
befandt sig for vel dl at holde lang Samtale.
Efter en dyb Pavse udbrød Jacob: »Hvor
unaturlige synes dog de menneskelige Forhold,
naar man betragter Naturen! Over lutter
Ubetydeligheder bekæmpe vi Mennesker hverandre
og gjøre os Livet ubehageligt, medens vi kunde
være saa lykkelige! Hvor medlidende maa den
høje Natur smile, naar den betragter os. Det
falder mig som Skæl fra Øjnene, i dette Øjeblik
føler jeg angrende, hvor megen Skyld ogsaa jeg
bærer i det uvenlige Forhold, der finder Sted
imellem Din Familie og mig. Thora! Jeg vil
gaa ligefrem til Din Tante og række hende
Haanden; giver hun mig blot et godt Ord, saa*
vil jeg endogsaa blive hjemme fra Brylluppet, jeg
vil kun tilhøre Eder.«
»Vil Du virkelig gjøre det for min Skyld!«
raabte Thora.
»Ja, kjære Thora, og for min egen Skyld! I
dette Øjeblik er jeg saa lykkelig, jeg ser saa
klart. Det er en Umandighed af mig, at jeg
saa længe har været bange for at vise mig svag og
give efter.«
»O, Gud ske Lov! Saa bliver Alt godt!
Det er bestandig blevet sagt, at der Intet vil være
i Vejen, naar Du blot . . . .«
»Naar jeg blot?«
». . . . Gaar over til vor Tro.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
