Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Jeg gik for uvenlig bort,« vedblev han, idet
han fortsatte Vejen.....»Og dog, hvorledes
skal jeg kunne gjense hende?. ... O, Gudl Du
har lagt Din Haand paa mig, tungt, men
retfærdig.«
Thora var fulgt nogle Skridt ud med ham.
Da han var gaaet fra hende, saa hun et Øjeblik
efter ham med et bittert Smil og brast saa i
Graad. Men lidt efter tørrede hun Øjnene,
aan-dede paa Lommetørklædet for at skjule, at hun
havde grædt, og gik ind til Selskabet.
I Marcus’s festlig pyntede Dagligstue vare
Mændene samlede til Minhro (Eftermiddagsbønnen),
som bedes, før Vielsen gaar for sig; Kvinderne
vare i et andet Værelse beskæftigede med Bruden.
Gudstjenesten skulde til at begynde, og Marcus
blev kun opholdt ved endnu engang at indprente
sin Kone alle Forholdsregler.
»Er nu Haaret redt, Sølvkjæden bunden om
hende, Sløret viklet om Hovedet, saa at hun ikke
kan kjendes?« spurgte han, idet han trak sin Kone
hen i en Krog.
»Alt er istand,« svarede hun utaalmodig, »blot
Du vil begynde Minhro.«
»Kjære Konel Din Sorgløshed gjør mig
ængstelig. Blot der ikke sker en Fejl I Husk paa,
man faar ikke hver Dag en Datter gift.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
