Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette Brev skriver jeg paa Havet, min Elskede!
Her er saa frisk og styrkende Luft ude paa
Bølgerne, at Kummer og smaalig Ængstelse synes at
blive blæst bort fra Sindet, og det beholder kun sit
varme Haab til Alt, hvad der er godt og skjønt
i Livet. Her kan jeg sige Dig, hvad hjemme
aldrig vilde gaa over mine Læber, jeg kan tale
om, at jeg er Jøde. Ja, min elskede Thora, jeg
er det, og Du ved det, og Du vidste det, inden
Du elskede mig. Det er ingen Forbrydelse, om
end i nogle Menneskers Øjne en Fejl, og jeg
maa bekjende Dig, at mig har det altid
forekommet, at Ingen kunde undlade at se Fejlen.
Du gjør Dig* ingen Forestilling om, med hvilken
Angst og Ydmyghed jeg altid har tænkt derpaa,
og ganske sikkert har jeg derved foranlediget
megen Misforstaaelse. Du ved heller ikke, med
hvilken Magt jeg er knyttet til Jødedommen,
hvorledes den blotte Tanke om at forlade den
foraarsager mig Pine og Rædsel. Og dog har
jeg i Grunden forladt den; det er ikke Religionen,
der holder mig — Din Slægts Gud er dog den
Samme som min — det er min Barndom, Mindet
om min Slægt, om mine Forældre, utallige skjønne
Erindringer. Jeg kan ikke forsage dem, rive mig
løs fra dem, jeg kan ikke kaste dem ud af min Sjæl,
det vilde være, som om jeg jog min Moder ud
af mit Hus at betle blandt Fremmede. Men ikke
sandt, tror Du ikke, at jeg kan bære denne
Kjær-lighed i min Sjæl og dog elske Dig? Tror Du
ikke nok, at der er en fælles Kjærlighed til Gud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
