Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han beregnede Forholdene saaledes, at det
syntes ham aldeles naturligt, at han snart maatte
faa Brev. Levy vidste jo, hvor han var rejst hen,
og vilde nok have sagt det til Wilhelm Fangel;
man vilde adressere Brevet til den danske Gesandt.
Han gik op i Gesandtens Hotel. Sekretæren
fortalte ham høflig, at man intet saadant Brev
havde modtaget; Jacobs bristefærdige Hjerte blev
endnu betynget med den Anstrengelse at skulle
gjengjælde al den Høflighed, hvormed Sekretæren
fulgte ham til Trappen.
Et Instinkt eller en Mani drev ham til
Post-hureauet. Det var ham ligesom en Trøst at se
Breve, at overbevise sig om, at Breve endnu
existerede i Verden. Hvor misundte han en
Aften en Kommis, der havde hentet en hel Pakke
Breve I
Skulde han vende om, af sig selv rejse hjem
til Danmark, spille en Rolle som en Skoledreng,
der havde skulket? .... Og maaske saa et Brev
kom, Dagen efter at han var rejst .... Han
maatte blive, ene, uden Bekjendte, Venner,
Anbefalinger, ene med sig selv, sine skuffede
For-haabninger, sine dræbende Længsler, sine nagende
Erindringer.
Han bevægede sig ene i den talløse Vrimmel.
Mangen Aften, naar han uforvarende i sit Værelse
talte højt med sig selv, forskrækkedes han over
sin egen Stemme, han havde ikke hørt den hele
Dagen.
M. Goldschmidt. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
