Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacob svarede: »Sjælens Lidenskab ved at finde
<le rigtige Ord. Den gjør selv den simpleste
Mand veltalende.«
Léonie tav.
Han vedblev: »Da jeg var ganske ene i
-denne store Stad, aabnede Dit Hus sig gjæstmildt
for mig. Da intet Menneske bekymrede sig om
mig, modtog Du mig i Dine Arme, og jeg
udhvilede mig ved Dit Bryst. Du spurgte hverken
om Fædreland, Slægt eller Tro, og skjønt jeg ikke [-lcan-]
{+kan+} elske Dig, vil jeg dog være Dig evig
taknemlig.«
Léonie nærmede sig ham opmærksomt, hun
stirrede paa ham, som begyndte hun at fatte ham;
derpaa sagde hun: »Du lider, min stakkels Ven?
Verden har været haard imod Digi Kun jeg har
været barmhjertig og plejet den, der led?«
»Ja, jeg lider,« sagde han og lagde Haanden
paa Panden.
»Bliv hos migi« raabte hun; »glem dem, der
have forstødt Digi Bliv hos mig .... jeg vil
ene tilhøre Dig .... jeg vil ingen Foræringer
modtage af Baron Descamps .... jeg vil forlade
Theatret, jeg vil arbejde for Dig, pleje Dig,
kjærtegne Dig, bliv hos mig!«
»Gid Du kunde føle, hvor inderlig taknemlig
jeg er Dig! Men det er umuligt, jeg maa bort!
Hellere igjen gaa ene om i disse Gader end —
Léonie var udtømt; hun havde gjennemgaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
