Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var en ung Mand, med et blegt, melankolsk
Ansigt, men høj og kraftig og den bedste Rytter
i Regimentet. Han var ofte sammen med Jacob,
og for det Meste talte han da om Polen.
»Vi Polaker tjene Frankrig hensynsløst i
alle dets Krige« —sagde han engang —; »vi ere
som de smaa Savoyarder, der gaa til Paris og
trælle for at kunne understøtte deres fattige
Forældre. Men vi kunne ikke engang sende vort
Fædreland Frugten af vor Trældom. Naar Døden
møder os paa Kamppladsen, kaste vi kun et
bønfaldende Blik til Frankrig, at det ikke maa
glemme Polen.«
Ved en anden Lejlighed ytrede han: »De
vil sjelden se nogen Polak glad. Vor uhyre
Nationallidelse har naaet os i Moders Liv og
givet Sjælen et Tryk, hvoraf den ikke kan rejse
sig ... . O, De ved ikke, hvad det er, ikke at
have noget Fædreland I Om et Aarhundrede ere
vi Polaker maaske som Jøderne, der adspredte
over al Verden bevare Sagnet om deres hellige
Land, hvortil en Frelser engang skal føre dem
tilbage.«
Jacob svarede ikke herpaa, og Josinski
begyndte lidt efter at tale om Livet i Algier og
den dræbende, kjedsommelige Garnisonstjeneste.
»Jeg er heller ikke fornøjet her,« sagde Jacob;
»jeg er ilet hertil med brændende Higen efter
Virksomhed, efter Menneskenes heftigste Tummel,
og nu maa jeg føre det dorskeste Liv, jeg
nogensinde har kjendt. Naar jeg ikke er i Tjenesten,
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
