Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og han gav sig til højt og inderlig at
fremsige Sjælemessen: Jisgadal vejiskadisch schemei
rabo.
»Du skal have endnu en Kadisch, Faderi« —
sagde han, da han havde endt — og endnu
engang fremsagde han af inderste Hjerte den jødiske
Velsignelsesformular over den Døde og over den
Gud, der sender Døden.
Men Bønnen formaaede ligesaa lidt som
Taarerne at lette Jacobs Hjerte. Der var for meget
paa eengang til at kunne afbedes, og der var et
helt Liv at begræde. Og der var ikke et eneste
Punkt i Fremtiden at støtte Haabet til; thi selv
hans Kjærlighed, om og den kristne Pige var
ham tro, forekom ham i dette Øjeblik haabløs og
forbrydersk.
Saaledes tilbragté han Natten; den graa
Morgendæmring fandt ham udmattet af Vaagen
og Sindsbevægelse, med Blodet i feberagtig Uro.
Trommerne og Trompeterne kaldte Hæren
til Opbrud; i lange Rækker droge Kolonnerne ud
for at udføre Generalens Angrebsplan. Mekanisk
og sløv havde Jacob besteget Hesten, som hans
Ordonnans førte frem for hans Telt. Ligegyldig
saa han i det Fjerne Bjergenes blaa Toppe blive
beskinnede af Morgensolen, og uden Følelse enten
af Angst eller af krigersk Glæde hørte han
Fjendens vilde Raab og Signaler, Jorden drønende
under Hestenes Hove.
Oberstens Ordre førte Regimentet efter en
Svingning ned imod en jevn Slette. Pludselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
