Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
viste sig foran denne en Række Beduiner, som
dækkede af en Grav og et vildt Hegn syntes at
ville standse de franske Ryttere og strakte deres
lange Flinteløb frem imod dem. Flere og flere
Hoveder kom tilsyne i den lange Række, de
hvide Burnusser flagrede for Morgenvinden, de
hvide Hætter stak sært af imod de brune Ansigter
og de sorte Skæg. Nu rejste de forreste Rækker
sig helt op i deres hvide Dragt. Jacob holdt sin
Hest an. Saaledes stode Jøderne klædte i
Synagogen den store Forsoningsdag, saaledes bleve de
lagte i Ligkisten. Det var for ham, som om hans
Fader var hist, iført Ligskj orten, som om alle
hellige Jøder vare der, nylig opstandne af Graven.
I dette Øjeblik lød Signalet til Angreb; men, om
det end havde gjældt hans Sjæls Salighed, kunde
han ikke have givet Ild paa disse Væsener.
Trompeterne skingrede, Geværer og Pistoler
knaldede, hans Undergivne fløj til Højre og Venstre
forbi ham ind i Kampens Røgskyer, han blev
holdende ubevægelig.
Endelig opsteg hos ham en Bevidsthed om
hans Stilling, en Tanke om, hvad hans
Kammerater, hvad Hæren vilde sige om hans Adfærd.
Han jog Sporerne i Hestens Sider og tvang den,
uden at se ned for sig, over Døde og Døende,
Venner og Fjender, i vild Karriere efter
Regimentet. Men dette havde allerede forjaget den
lette Fjende og blev af Generalen kaldt tilbage
fra den frugtesløse Forfølgelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
