Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det undgik ikke Jacob, at han var sunken
dybt i sine Kammeraters Mening. Hidtil havde
han ikké nydt mere Agtelse end den, man troede
at skylde ham som Officer, nu havde han endog
deres Ringeagt. Den udtalte sig vel ikke i Ord;
men han var altfor vant til at opdage den tavse
Anklage, til at han et Øjeblik skulde have skuffet
sig. Man har paa Dansk et temmelig simpelt,
men betegnende Udtryk for den, der er Gjenstand
for Ringeagt eller Spot: Han bliver flad. Det er
virkelig saa; selv Legemet synes at føle
Ydmygelsen, det trækker sig sammen, som for at gjøre
sig lille, for at skjule sig.
Om Eftermiddagen, da Hæren paany havde
slaaet Lejr, gik Jacob frem og tilbage i den
en-somste Udkant af Lejren. Han følte sig nedtrykt,
vanæret i Verdens Øjne, uden at være det for
sin Samvittighed; men forgæves søgte han efter
Midler til at forsvare eller undskylde sig for
Verden; under den frugtesløse Anstrengelse blev
han fortvivlet, forbitret paa sig selv og al Verden.
»Det er endda godt, man ikke ved, at jeg er
Jødel« sagde han. »Ellers vilde man sige: Jøden
Bendixen er fejg. Nu har jeg dog den
Tilfredsstillelse, at man simpelt hen siger: Manden,
Officeren Bendixen er fejg.«
En fransk Officer kom ham imøde, men gik
ham forbi, som det syntes, uden at bemærke ham.
Blodet kogte i Jacob, alt hans Had koncentrerede
sig i Had til denne Ene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
