Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Gaar det ikke Dem som mig?« spurgte Jacob:
»Man gribes af en hemmelig Gru, man er næsten
bange for at kaste Blikket ind i Skoven og være
Vidne til de to Drenges dødelig-forbitrede Kamp.«
»Jo, det er virkelig sandt; o, fortæl videre,
denne lille Prøve spænder mig paa Mere.«
»En af de bedste Helte paa Island var Gunnar,
der boede paa Gaarden Hlidarende..... Nej,
idet jeg vil fortælle om ham, opfyldes
Hukommelsen altfor stærkt, jeg kan ikke gjøre noget
Valg. Jeg vil lære Dem Dansk. De skal selv
læse om det rørende Venskab mellem Gunnar og
den vise Njal; om Fjendskabet mellem deres
Hustruer Bergthora og Halgerda; om den rolige
Ironi, hvormed Mændene vexelvis give hinanden
Pengebøder for det Manddrab, som de heftige
Hustruer anrette mellem deres Husfolk; om
Gunnars herlige Bedrifter og om hans sidste
Kamp, da hans Hustru vægrer sig ved at skære
en Lok af sit Haar til en Buestreng og derved
redde hans Liv, fordi han to Aar i Forvejen har
givet hende et Ørefigen.«
»Disse Fortællinger ere vel almindelig
Folke-læsning i Danmark?« spurgte Polaken.
»Nej, ikke saavidt jeg ved,« svarede Jacob.
— »Nu skal jeg dog fortælle Dem, hvorledes
Njal døde. Hans krigerske Sønner, der alle boede
hos ham, havde dræbt en Høvding, og til
Gjen-gjæld drager man imod Gaarden, omringer den
og stikker den i Brand. Det er henimod Aften,
da Bygningen staar i Lue paa alle Kanter. Flose,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
