Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han, ønsker jeg at tale med Dem, som Mænd af
Ære kunne tale med
hinandfen: vi have faaet Brev
fra Bendixen.
Jeg gjorde formodenlig store Øjne; thi han
tilføjede strax: De kjender det vel ikke; her er
det; jeg beder Dem læse det.
Jo, det var rigtignok fra Dig.
Det er et kjærligt og oprigtigt Brev, sagde
den gamle Grosserer, og det har opstillet
Spørgsmaal, som under de nuværende Omstændigheder
paatrænge sig med en ganske anden Alvor end
tidligere. »Tror Du ikke nok, at der er en fælles
Guddom, i hvilken vi kunne leve?« skriver han.
Jeg har hidtil troet det, fordi jeg ikke er nogen
Ven af Præstevæsen, og fordi jeg har anset
Bendixen for en ærlig og ufordærvet Karakter, med
hvem mit Barn kunde blive lykkeligt. Jeg tror
alt Godt om ham endnu; men ....
Øi’weih!1) tænkte jeg, nu er der kommet
et Men.
.....Men hvordan skulle de kunne leve
lykkelig sammen med hans pirrelige Sind, med
de Sympathier, han har, og som han ikke kan
taale blive berørte? Han taler om
Barndoms-forskjel; men naar de nu bleve gifte og fik Børn
og disse Børns Opdragelse skulde være forskjellig
fra hans? Og naar de to Mennesker skulle leve
sammen, hvordan skal da Samlivet blive egenlig
godt og inderligt, naar hans Erindringer gaa en
A) O, ve!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
