Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omegnen; men hver Gang kom han hurtig
tilbage og satte sig tavs ved Vinduet.
Endelig sagde han: »Du sidder ogsaa hele
Aftenen uden at mæle et Ord; man skulde tro,
vi vare to Kærlinger, der stode i Begreb med at
skilles.«
»Josinski, jeg tænker paa mange af de Timer,
vi have tilbragt sammen; hvo ved, om vi
nogen-side mødes igjen.«
»Du kan jo rejse med mig!«
»Du ved jo nok, hvad der drager mig
hjemad. Føj Du hellere mig og følg med til
Danmark, det er endnu ikke for sildig at forandre
Din Plan.«
»Hvad skulde jeg uden Maal og Med i
Danmark? –Nej, jeg indser nok, vore Veje ere
ikke længer de samme, vi maa skilles.«
Efter en lang Tavshed tog Josinski atter
Ordet: »Hvor Stedet dog passer til Tiden.
Bagved disse svagt belyste Bjerge ligger Alt i et
gaadefuldt Mørke ligesom Fremtiden. Mellem de
dunkle Masser rører sig kun Bækken, der springer
ned over Klippeblokkene, næsten som et levende
Væsen; snart skjuler den sig i Mørket, snart
spiller den i Maanens spøgelseagtige Lys, som
om en Tanke pludselig greb den, men i næste
Øjeblik var glemt. Det er den aldrig slumrende
Erindring om mit Fædreland.«
Han vedblev: »Man ved ikke selv, hvorstærk
man er. For et Aar siden, i Warschau, da Polen
endnu havde et Folk, en Armee, og Sejren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
