Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smilede til vore Vaaben, da vilde den blotte Tanke
om en saadan Tid, som nu er kommen, have
forekommet mig dræbende. Nu er den her,
virkelig, lyslevende, og jeg lever dog, jeg spiser
og drikker meget ordenlig, som om Intet var
forefaldet, der kunde svække Madlysten. — Se,
nu sprang Bækken højt op i Maaneskinnet; det
var som en af de jagende, stikkende Tanker om
Hævn.«
»Hævn,« sagde Jacob tankefuld, »ja, kunde
man ved at hævne sig forandre det Skete, kunde
man ved at dræbe en Mand ogsaa dræbe hans
Gjerning I«
Josinski vendte sig om og betragtede ham:
»Saadanne Betænkeligheder havde Du ikke, da
Du laa i Feber og mumlede den Mands Navn,
der har berøvet Dig Din Brud, med en saadan
Inderlighed, at Blodet strømmede ud af Dit Bryst.«
»Det var maaske netop i den forfærdelige
Følelse, at jeg ikke kan hævne mig og dog ikke
kan opgive Hævnen. Det var den fortvivlede
Higen, der sig selv ubevidst følte, hvor afmægtig
den var. Ja, i det første Øjeblik 1 da kunde jeg
have kastet mig over ham, som et vildt Dyri
Men naar jeg nu senere har forestillet mig, at
han var i min Magt, og jeg gjennemgik alle de
mulige Maader, hvorpaa jeg kunde gjøre ham
Ondt og selv blive lykkelig, saa har jeg maattet
opgive dem en efter anden, og ikke beholdt
Andet tilbage end den Trøst, at Hævnen tilhører
Gud.
M. Goldschmidt. , 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
