Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Det klæder Dig godt at være religiøs!«
sagde Josinski spodsk og forlod heftig Værelset.
Jacob blev siddende tavs; efter en Stunds
Forløb gik han hen til Bordet og tog Josinskis
Sabel, ligesom for at betragte den. Han bøjede
sig nærmere og nærmere over den og trykkede
tilsidst et Kys derpaa, saa hurtig og hemmelig,
som om han frygtede, at Nogen skulde se det.
Lidt efter kom Josinski tilbage, han greb
Jacobs Haand og sagde med Taarer i Øjnene:
»Tilgiv mig, kjære Bendixen, at jeg er saa heftig
og uvenlig imod Dig. Jeg er i denne Tid saa
uhyggelig tilmode, jeg er bitter imod mig selv
og Alverden. Før, da jeg gik bort, sagde jeg vist
et saarende Ord.«
»O, nej, Josinski I Jeg vil være oprigtig imod
Dig, jeg tilstaar, at Du havde Ret. Denne
Religiøsitet er i Grunden et Hykleri, jeg driver med
Guddommen. Jeg ved jo ikke engang, om der
existerer en
saadanMagt; men det er dog muligt,
og jeg er bange for at fornærme den, saa at den
vredes og berøver mig det Eneste og Sidste, jeg
beder om i denne Verden.«
»Min stakkels Ven
1 Tror Du virkelig, at Du
derved faar Guddommen til at gjøre det Mirakel,
at hun endnu er Dig tro?«
»Jeg ved ikke, Josinski; men det forekommer
mig dog saa naturligt .... jeg kan ikke udholde
den Tanke, at det ikke skulde være saa ! Du
skulde have kjendt hende, Du skulde have set
denne elskelige Skikkelse I .... Jeg vil elske Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
