Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ren, at det med Hensyn til Risene skulde have
sit Forblivende. Enhver kan selv tænke sig, med
hvilke Følelser Skomageren og hans Søn paa
Raadstuen modtoge denne Meddelelse af
Byfogden , der var omgiven af saagodtsom hele
Knappartiet, medens Brædtpartiet sandt at sige
ganske holdt sig hjemme.
Brædtpartiet var knust, eller det laa ganske
dødt hen som en Hund, der med Slag og Sult
er bleven oplært til at »ligge todt«.
Men efter tre Aars Forløb viste Partiaanden
sig ligesaa udødelig, som i Dantes højtberømte
Florens og »rejste Hovedet igjen«, ikke paa
samme Maade som før, ikke med samme bestemte
Tilknytning til Grøftebrædtet og Knappen, men
med nøjagtig samme Deling; samme Hus, som
før havde været Knap, var endnu Knap, og
omvendt. Dog var der tillige en højst mærkelig
Særegenhed ved Partifjendskabet, som det nu
op-traadte, idet Alle uden Undtagelse vare i Hjerte
og Sind aldeles enige om samme Gjenstand og
kun uenige formedelst Arv. Dette lyder maaske
gaadefuldt, men bliver saare let forstaaeligt, naar
man erfarer, at Gjenstanden var den unge franske
General Bonaparte, hvem man havde faaet Øje
paa ved Toulon og strax lagt sært Mærke til, og
hvem man med en Slags Jubel havde gjenkjendt
ved Arcole o. fl. St. Det Eneste, som var i Vejen
med denne Jubel og gjorde den mere indeklemt
end højrøstet, var, at hvert af Partierne vilde
have denne General Napoleon Bonaparte alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
