Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for sig og ikke undte Modpartiet hans Sejre.
Dette er en af de maaske sjeldne, men ganske
vist sørgelige Omstændigheder i Menneskenaturen,
som ikke bliver mindre, fordi man tier derom,
og som afgjorde denne Byes Skjæbne.
Dermed gik det saaledes til. General
Bona-parte var bleven Førstekonsul, og man erfarede
pludselig af Avisen, at Førstekonsulen efter i al
Stilhed at have samlet en Hær ved Dijon var
gaaet over Alperne. At han ved denne Lejlighed
efterlignede eller endog overgik Hannibal, blev
med tilstrækkelig Lærdom udhævet i et Foredrag
af Rektor. Det andet Parti, der ikke kjendte
Hannibal og knap vidste, hvad Alperne var,
skuede dog noget Overordenligt og Stort og
ventede med bankende Hjerter paa den ugenlige
Post. Den kom og bragte hin første Melding:
at General Melas havde slaaet de Franske. Begge
Partier stode paa Postgaarden; det ene undte det
andet Nederlaget, men sig selv noget Bedre.
Medens man endnu stod der, samlet og dog skilt,
i tung, tilsyneladende ligegyldig Tavshed, saas
paa Landevejen langt ude en Rytter, og snart
kjendte man, at det var en Stafet. Det var en
halvvoxen Dreng. Han forsvandt næsten i den
røde Kjole med gul Krave, der var syet til en
voxen Karl og hang om ham, som om han havde
faaet en Kavaj den Sommerdag, da han blev
Stafet. Frem af den gule Krave som af et
Par umaadelige Flipper stod hans Ansigt, der var
saa rødbrunt som en Æbleskive, eller i det Mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
