Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
væsenlige Grund, hvorfor han holdt sig til Halds
Hus, bestræbte sig for at være elskværdig, være
uundværlig for Hald og taalt af Camilla, var for
Folks Skyld. Camilla havde Noget i sit Væsen,
der gjorde hende mægtig; hun kunde ikke let
ruineres i Verdens Øjne; man maatte være hendes
Ven. Hald havde det paa Følelsen, at Milner
ikke var farlig for hans Husfred, og overlod ham
derfor gjerne en Stilling, hvori han passede saa
godt ved sit Kjendskab til Verden og en Mængde
praktiske Forhold. Den forstandige og lykkelige
Hald havde en Slags Cicisbeo, der med passende
Skinsyge vogtede paa Camilla.
Saaledes var altsaa Camillas Skjæbne; men
saa stor kan Guds Herlighed være i et Menneske,
at selv efter de Tab, hun havde lidt, eller
maaske formedelst Tabet og formedelst Kampene,
havde hun trods sin Ungdom en Dames
Sikkerhed og dog tillige noget forunderlig Uforsøgt,
Jomfrueligt.
Det var dette, som Otto følte med sin Sjæls
bedste Instinkter, og han blev saa rolig og glad
overfor hende, fornam Livet som en Velsignelse.
Hun havde uden at antyde hans
Forfatterskab bragt Stykket paa Bane, men tilføjet, at hun
kun kjendte det »af Berømmelse«; thi formedelst
en Skuespillers Sygdom havde det endnu kun
været opført een Gang.
I Anledning af den Lykke, det havde gjort,
kom de til at tale om Lykken i Almindelighed,
og han sagde med poetisk Frihed, uden Frivolitet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
