Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
men ogsaa uden Hensyn til Selskabslivets fine
Regler: »De er vist lykkelig!«
Som de Færreste vilde falde paa at tale
saaledes, vilde det ogsaa kun blive de Færreste
tilstedet. Her er det Privilegium, som er givet
Digterne. Kvinderne se paa den sande Digter
som Den, der skal give deres utydelige Idealer
Skikkelse; de antage ogsaa, at det Skjønne og
Stærke strømmer fra noget usædvanlig Godt, eller,
hvis de ere mere forvirret romantiske, antage de
en dæmonisk-pikant Modsætning. I alt Fald er
der sympathetisk Interesse, ofte endog en Tillid
næsten som til Lægen — der ogsaa tidt maa
forstaa indirekte Tale.
Camilla smilede bekræftende og sagde: »Hvad
kalder De Lykke?«
»O, Lykke synes mig at være at føie alle
Sjælens Evner anstrengte, at have fjendtlige
Elementer for sig som levende Væsener og holde
dem Stangen, betvinge dem.«
»Den Lykke vilde være mig for anstrengende,«
svarede hun smilende.
»Det var heller ikke, hvad jeg egenlig vilde
sige____og desuden er der vei Forskjel imellem
den mandlige og den kvindelige Lykke. Igjennem
Husets Værelser gaa mangfoldige Strenge, og
hvert Øjeblik blive de forstemte; men naar hun
træder ind, blive de strax stemte og give en sagte,
dejlig Klang.
Hun sagde: »Det er en smuk Tanke, men
af den Slags, som er farlig for Virkeligheden.«
M. Goldschmidt. IV. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
