Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Han styrtede med disse Ord imod den haarde
Mur, tørnede tilbage og blev liggende som livløs
paa Stenbroen, medens Blodet piblede ud af ham.
Det varede længe, inden man ved Obypdelsen
af alle Midler fik ham bragt til Bevidsthed, og
det var et sørgeligt Syn at se ham slæbe sig
hjemad — hvis ellers Klostret kunde kaldes et
Hjem —; men Ledsagelse vilde han ikke modtage.
De Castro sagde nedslaaet: »Jeg bringer ham
og han mig Uro, uden at det kan nytte nogen
af os, og han er et Menneske, som man ikke
faar endt med paa Halvvejen.«
Et Par Dage efter, da Frajacobeo kom igjen,
opsvulmet og grøn i Ansigtet og med
blodunderløbne Øjne, flokkedes Husets italienske Betjente
og modtoge ham ikke som et Menneske, men
som en Helgen. Var Paladset styrtet ned for
hans Stormløb, kunde de ikke have vist ham
mere Ærefrygt, og det var aabenbart, at det kun
havde kostet ham et Ord, for at de skulde have
dræbt Herskabet og dets engelske Betjente. Han
lod ikke til at give Agt herpaa, men slæbte sig
ind i Gaarden, skottede et Øjeblik op til Balkonen,
hvor han havde set den gamle Baronesse, og
vilde gaa igjen.
De Castro kom ned og hilste paa ham, og
han var overraskende mild. Han sagde: »Herren
er god og naadig og kan forvandle Tornene til
Roser, uden at vi have fortjent det. Jeg troede
at storme mod Satan, og han tog mig i sin Favn.
Ja, han trykker stærkt, saa at det Udvortes ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
