- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Femte bind: Hjemløs, Andre Delens Tredje Bok - Tredje Delen /
173

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

173

»Nu, hvad synes Dem da om den
Musicerende?«

»Jeg tror, at der mangler noget Betydeligt
i hans Liv; han har ikke kjendt gode, elskelige
Kvinder, hans Talent har ikke faaet Indvielse —
for den behøves til den poetiske Magt.«

»Ja,« sagde hun, overrasket over selve Ordene
og over at skulle høre dem fra ham, hvem hun
engang havde bedømt paa næsten tilsvarende
Maade. »Ja, det er sandt, at der mangler Noget
i hans Spil; men tror De virkelig, at Sligt kan
gaa over i Violinen?«

»Jeg tror, det gaar over i Alt. Jeg tror,
at Mænd, der vare en bedre Skæbne værd, biot
ved den éne Mangel sygne hen og dø som Græs
i Tørke, medens et livsaligt Blik fra en god
Kvinde vilde være som Foraarsregn og
Sommerdug.«

Han vidste ikke, at han sagde Ord, som drog
stærkere end hine fire og tyve Heste, der vare
spændte for Guerickes Halvkugler.

Alfons optraadte.

Ogsaa han var bleven greben af disse heftig
bevægede, haabfyldte, friske Omgivelser; med hele
sin musikalske Sjæl havde han optaget de stærke
Stemninger og kom uvilkaarlig til at komponere
dem sammen med sin Slægts Tradition. Han
spillede som Thema Mirjams Sang, først denne
store, grandiose krigersk-religiøse Hymne, og
varierede den derpaa, omsatte den i Tidens
Stemning. Det slog an, det forenede alle Tilstede-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/5/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free