Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
værende i en festlig, ideal-krigersk Tanke, endog
i en Slags Følelse af Guddom og Religion, men
en krigersk Selvstændigheds Religion. Spillet
blev modtaget med en Begejstring, der ikke
lignede en sædvanlig Musik-Enthusiasme; thi man
opfattede Musiken som en Art Virkelighed,
Kampen, den afmalede, var for Døren, og da
næsten umiddelbart efter de sidste Takter lød
skingrende Krigsmusik fra Republikens Artilleri;
der kjørte forbi til en Manøvre, og man hørte
den svære, stridbare Rumlen tilligemed
Hestetramp, forenedes Begejstringen i et eneste
umaa-deligt Raab for: Republiken og Friheden 1
Otto var maaske dybere betagen end de
fleste Andre; thi denne Musik hørte til hans
Barndom og første Ungdom, havde grebet ind i
hans Liv, to Gange kaldt det Bedste og Idealeste
i hans Sind til Kamp, og nu syntes det ham
at strømme lutrende gjennem hans Sjæls Inderste
og forene det med Verdens største og skjønneste
Stræben. Aldeles bestemt forekom han sig
hemmelighedsfuldt udvalgt og forudbestemt til at
færdes med det Mægtige, som ordnede sig i
Tiden.
Camilla havde Vanskelighed ved ikke at
græde. Hun fandt det Hele saa mægtigt og
skjønt; men paa hende næsten uforklarlig Maade
var hun stillet udenfor det; det saa paa hende
hartad fjendtligt. Ikke en eneste Begivenhed var
forefalden, siden hun traadte ind i Salen, og dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
