Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
var hun bleven ydmyget, vist tilside, hen i en
Krog.
Men hun vedligeholdt Dametonen, og for
dog at sige Noget, sagde hun til Otto: »Hvad
synes De om den Musik? Kan De heller ikke
bedømme den?«
Han svarede: »Mendoza er min bedste Ven,
og Musiken, han spillede, hører saagodtsom til
mit Liv, naar den lyder til mig, hændes mig
Noget. Men De vilde ret gjøre mig en Tjeneste
ved at sige mig, hvad De synes om den.«
Camilla sagde, idet Taarerne pludselig traadte
hende i Øjnene: »Det er dejligt Altsammen her;
men det er, ligesom Danmark blev helt borte.
Det er ligesom Danmark var ude mellem
Vognhjulene.«
»Det er sandt,« sagde Otto bevæget, »vi
høre ikke hjemme her.«
Hun vedblev: »Hvad kan Danmark byde
sine Sønner, naar den store Verden saadan aabner
sig for dem I Men husk paa, at naar de Bedste
ikke komme hjem, saa ville vi Andre føie os
hjemløse.«
Deres Øjne mødtes. Hun lod ham ét kort
Øjeblik se sig ind i Sjælen; saadan forekom det
ham, og han drak Livets Nektar i et dybt Drag.
Han vidste, at hun enten Intet havde sagt eller
næsten for Meget; men han opfattede det, som
om hun, ikke personlig, men paa Danmarks
Vegne viste ham Kjærlighed, som om hun havde
vist ham den højeste Fortrolighed, der nu fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
