Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
TIENDE KAPITEL.
At drage en Foraarsnat, henad
Morgendæmringen, fra Dalen op i Alpeverdenen mod
Italien!
Luften er kølig og hænger stille ligesom
sovende; Stjernerne skinne blegt, og en efter anden
synes de at opsluges af noget Mørkt: det er
Bjergene, man kommer nærmere og kun paa
denne Maade opdager. Sindet er besynderlig
grebet; det ved, at Mørket snart skal vige, og
aner rigt Lys og herlige Farver; hver lille Lyd
tiltaler som en Forjættelse. Vejen stiger gjennem
Skove, en rødlig Strime kommer paa Himlen,
Luften synes at vaagne, omgiver Vandreren med
en hærdende Friskhed, der er næret af
Sne-Kølig-hed, Graners og Alpe-Urters Duft. I det Fjerne
høres nu og da en bragende, brølende, hastig
farende Lyd som af et uhyre, vildt Dyr, der
springer paa Bytte; det er en Lavine. Ved en
af Vejens mangfoldige Bøjninger farer det pludselig
forbi Vandreren som en hvislende Slange ellet
som et vandrende Vandmøllehjul eller som en
Undine, der vil gribe efter ham; det er en af de
utallige Bjergbække. Sjælen smiler ad Drilleriet
og ad Faren. Himlen bliver lysere, og man ser
nu, hvor ene man er: mellem umaadelige Masser,
der hæve sig mod Himlen, udstrække sig i alle
Retninger og i de mangfoldigste Former og betage
Sindet med Fornemmelsen af Storhed og Styrke:
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
