Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
Høfligste havde skilt sig af med ham. Medens
det paa Bunden af hans Sjæl laa som sorte Skyer
af Vrede og Sorg, havde han en besynderlig
Fornøjelse af denne Mand, kunde ikke blive vred
paa ham, men maatte le — maaske fordi
Justitsraaden var den, der mest tydelig bragte ham til
at føie det Ideale i ham selv.
Han tog høflig Afsked med Familien og sagde
til sig selv, idet han flyttede bort: »Vor Tid er
dog en mageløs Tidl I Form af en
Rigsbank-seddel bærer man Hotel, Heste og Vogn etc. etc.
i Lommen; men idet man gaar ud af sit Logi,
kan man dog bilde sig ind, at man ikke ved,
hvorhen man skal vende sig for at finde Tag
over Hovedet. Det er aldeles sandt, jeg kunde
sværge paa, at jeg ikke har Hjem; men
Sandheden er dog tillige, at jeg kun har Vembarras
du choix. Skal jeg bo med Udsigt til
Christiansborg Slot, til Theatret eller til Schimmelmanns
Palais? — Selv er jeg altsaa væsenlig humoristisk
og tillige Filosof over min egen Humor.«
Men denne »Filosofi«, der stod paa svag
Grund, havde Vanskelighed ved at holde sig, og
imedens han tvang de halv lystige Ord frem,
bævede hans Ansigt af Uvilje mod Justitsraaden,
Bagger og Helzen, og det foer paa besynderlig
Maade gjennem ham: at den Bæven i Ansigtet
lignede, hvad han havde set paa Donna Agnes,
da han beskyldte hende for at forraade ham for
den udsatte Præmies Skyld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
