Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
Jeg, som har tiltrot mig selv en Mission i
Menneskehedens Tjeneste, føier en hemmelig, dyb,
schofel Glæde over, at Menneskeheden møder en
Sten paa sin Vej og vælter .... bare fordi jeg
selv ligger paa Landevejen.
Det kan ikke nytte, Fornemmelsen er der!
Jeg har godt ved at skælde mig selv ud for den
og tvinge mig til at ønske Bogen fortræffelig —
det er Tvang, inden i mig er den skrækkelige
Følelse, at naar det lykkes de Andre at komme
frem, er. det min Ulykke og Ydmygelse.
Og jeg, som har været stolt af, at min
Organisme ikke havde Plads til Misundelse!
Saadan har jeg handlet med mig selv, at den er
gaaet over i mit Blod. Hvordan maa et
Menneske blive tilmode, naar han erfarer, at han har
Tuberkler i Lungerne? Og jeg, som har
Tuberkler i Sjælen!
Jeg ved godt, hvad det er! Jeg er passeret
forbi Idealet! Jeg har ladet det ligge til Siden
og er ført videre af Strømmen. Den store,
skjønne Menneskehed fortsætter sin Vej hen imod
det, jeg er ikke længer med. O, jeg husker det!
Den Nat i Rom sagde jeg, at jeg vilde sælge en
Stump Evighed for at faa Øjeblikket — jeg har
solgt min Evighed, udstykket den i lutter
Øjeblikke! Jeg har elsket Mange og tabt min Sjæl
derpaa, i Stedet for at elske En og faa mere
Sjæl! Jeg ved det godt, og det er
uoprette-ligt; jeg er bleven en daarlig, ubetydelig Person,
der maa misunde. Jeg er død, mit Legeme
M. Goldschmidt. V. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
