Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
fortalt den til sin Sidemand som Exempel paa
sær og mærkværdig Menneskelykke; men, da han
vendte sig om og saa paa Bregning, huskede han,
at det var hendes Mand, og at han neppe ganske
upartisk kunde bedømme en saadan Lykke.
»Nu har vi kjørt en Mil,« sagde Bregning.
»En Mill?« svarede Otto.
»De sad og udtænkte Deres Tale, kan jeg
tænke, og saa gaar Tiden. Jeg vilde ikke
forstyrre Dem. Efter Deres Udseende antog jeg, at
Talen blev meget god. Saa sad jeg og tænkte
paa det Vers, De sang.«
»Sang jeg et Vers? .... Ja, jeg kom til at
tænke.... Det kan løbe En saa underlig rundt
.... »Munken gaaer i Enge« kom mig paa
Tungen.«
»Nej, det var ikke »Munken gaaer i Enge«,
den Barnevise I Nej, det var: »Til Seir og Lykke
blev Volmer født.« Jeg sad og tænkte paa de
andre Vers, om, at »Lykken sig vende kan om
til Nød«, og hvordan saadant et Verdens Barn
som De, der vei aldrig har kjendt Sorg, vilde
finde sig deri.«
»Ja, det maa De nok sige, gode Pastor. Der
sidder De nu og ryger Deres Pibe og befinder
Dem saa vei, medens saadant et Verdens Barn
som jeg sidder med tør Mund.«
Bregning vendte sig forundret om og sagde:
»Men hvad Pokker kommer min Pibe den Sag
ved? Ryger De ikke, saa er det vei, fordi De
ikke har lært detl«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
