Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soo
rydde et Stykke Skov, og til Foraaret skal Du
faa en Have paa en halv Tønde Land.«
Otto smilede. »Er jeg saa antaget nu?«
spurgte han.
»Ja,« svarede Peter, endnu nølende. Men
da han følte Ottos Haandtryk, udbrød han: »Det
er dog en stor Lykke, hvis det er Din rigtige
Mening, Otto I — Naar vil Du komme?«
»Jeg er kommen. Her er mit Hjem.«
»Saa maa jeg da sige: Velkommen! Og til
Lykke!«
Det blev næsten endnu vanskeligere at
forsone Justitsraad Paulsen med den Tanke, at han
havde gjort sig saa megen Møje forgæves, »gjort
sig til Nar«. Vanskeligheden var især, i en Hast
at faa en anden Rigsdagsmand, indtil det faldt
ham ind, at han selv kunde stille sig, hvilket
han ogsaa gjorde.
Havde det paa Herregaarden og andre Steder
noget Uforklarligt, at Otto saaledes forsvandt, saa
vakte det endnu mere Forbavselse paa Fabriken
og i dens Omegn, da man erfarede, at han
frivillig havde trukket sig tilbage til den. I nogen
Tid bevarede man en vis Sky overfor dette
Usædvanlige, der næsten syntes at fjerne sig fra
den sunde Menneskeforstand; men desto større
og dybere blev lidt efter lidt Anerkjendelsen hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
