Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOi
dem, han daglig færdedes med, og som ikke
fuldstændig begreb, men troede paa, optoge, hvad
der udstraalede fra ham. Han blev hjulpen i sit
Kald af Smerten i Siden; den var ham en
Paaminder. Sjælen stirrede ind i den Verden, der
ligger bag den virkelige. Hans indre Øje saa,
naar han var sammen med Mennesker, en
Baggrund, hvor Faderens blege Ansigt var tilstede
mellem andre, ubekjendte, og hans Øre havde
faaet Evne til, naar Mennesker talte, at høre det
Udødelige af deres Sjæls Liv og beholde dette
som det Egenlige. Med denne dybe, vemodige
Sands kunde han høre Sjælen, det Gode,
Udødelige, endog naar det ligesom laa begravet i Grus;
Gruset er altid forholdsvis let at rydde tilside,
naar man ved, at Nogen, Ens Slægtning eller
Ven, lever dernede. Undertiden opkom i hans
Sind en forunderlig, ham hidtil ubekjendt Ironi.
Den sædvanlige Ironi — som Schiøtt engang
havde lært ham — bestaar i, at man mærker det
Daarlige paa Bunden trods alle kjønne Ord; han
saa nu det Modsatte: Det Gode, forundret over
enhver Haandsrækning, kjende sig selv som den
egenlige Natur og kæmpe sig op, medens ofte
Ordet endnu var præget af det Ondes Vane.
Med dyb Lystighed kunde han opfatte Livet som
en besynderlig Komedie, hvor Verden er god,
men handler ondt og taler værre, og hvor Alt
det, der adsplittet er ondt, tilsammen er godt.
Efterhaanden blev Smerten i Siden til mere
end en Paaminder, til en tung og besværlig Kamp,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
