Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Længden det korteste Straa med Damer, altid I
Hvis det Ønske blev opfyldt, var jeg selv
tilintetgjort, og Intet kan frelse mig uden den lille
Omstændighed, naadige Frue, at De selv ikke vilde
befinde Dem vei i det almindelige Lys, og at De
ikke mener det af Hjerte. Udmærket Hoved!«
Med disse Ord forsvandt han saa hastig og
sporløst som en Lyd paa en vid Mark.
Alle de, som havde faaet Seddel, havde
Tanken saa ivrig fæstet paa den, at de ikke gave
videre Agt paa denne lille Episode eller brøde sig
om, at Mefistofeles var forsvunden. Den aldrende
Frøken var ligesaa ivrig, skjønt hun ingen Seddel
havde, og sagde: »Nu var det nydeligt,’ om de,
der have været lykkelige, vilde have lidt
Medlidenhed med os Andre og i det Mindste
meddele os, hvad der staar i Sedlerne.« Eftersom
dette svarede til den fælles Utaalmodighed, blev
man snart enig om at aabne Sedlerne strax, og
Hun, den unge Dame, der havde faaet sin først,
gjorde ogsaa beredvillig Begyndelsen.
Der stod: Livet.
»Det var da uhyggeligt!« raabte Enken med
de mørke Øjne; »koster det Livet?«
»Det koster ikke Livet; men Prisen er Livet,«
sagde Hun og tilføjede: »Det vidste jeg ogsaa
godt.«
»Ja, men har De set Mage!« raabte den
unge Herre ved Munkens Side. »Paa min Seddel
staar ogsaa Livet, og nu ved dog Vorherre og
de Allesammen, at jeg ikke ønskede Noget.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
