Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Munken tog hans Seddel og besaa den og
sagde: »Han, der gik, er en snu Person. Hvad
sagde De til ham?«
»Ja, hvad sagde jeg? Jeg sagde, det var
noget nærgaaende, at man saadan skulde ønske
noget Bestemt, uden at faa Tid nok til at tænke.«
»Ja,« svarede Munken tankefuld, »man kan
ikke nægte ham hans Kløgt. Han har vistnok
ment, at det koster Livet, eller Livet gaar
tilspilde paa, ikke at ville noget Bestemt.«
»Hvad Pris har han da sat for Dem selv?
De forlangte jo ikke Andet end at være af med
ham, og det kan da ikke koste stort.«
»Livet,« svarede Munken, idet han aabnede
sin Seddel; »men det er ikke samme Slags Liv
som Deres.« Et Øjeblik efter udbrød han næsten
i Vrede: »Fjenden har Ret I Det har kostet mig
Livet, og det koster mig endnu hver Dag Livet,
og jeg kan dog ikke betale hele Prisen.— Ave
MariaU Med disse Ord greb han sin
Rosen-krands og gav sig til at bede.
Den unge Dame, Hun, den rigtige Dame,
havde nærmet sig de to Kunstnere og tilstaaet
dem sin Nysgjerrighed efter at vide, hvad de
havde paa deres Sedler. Der var intet Nyt, paa
begge stod: Livet. Den Høje, Dygtige læste
Ordet med et glad, energisk Smil, som om han
var beredt og forstod, at Livet for Sejrs Skyld
maa sættes ind i det Hele og i det Enkelte; den
Anden sagde med prosaisk spørgende Tone:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
