Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S2
Rette og Virkelige. Jeg er fristet til at sige, at
vi have lært at tale paa Bekostning af et finere,
men rigtignok ufuldstændigt Sprog, som oprindelig
er i os.
Naar jeg tænker mig, at jeg kommer rejsende
tilbage dertil, saa bøjer jeg af fra Landevejen ad
en Bivej, og man kan aldrig tage fejl af denne
Bivej, hvis man engang har set den. Til begge
Sider bugner det paa Grøftekanten af Brombær
— og hvor Luften en Sommerdag kan ligge stille
paa denne dybe Vej, og hvilken sød Duft der
slaar En imøde! Men hvo kan beskrive den? —
og lidt længere frem begynder en Allee af
Poppel-pile. Det er egenlig ikke noget smukt Træ,
denne Poppelpil. Den skyder op i en Pyramide,
men mærker saa, at den har sluttet Pyramiden
for hurtig, og skyder saa en ny, der staar
omvendt, en overflødig Dusk, der vakler og ofte
bliver skæv. Men de have mangen Gang
utaalmodig vinket efter mig eller sørgmodig sagt mig
Farvel; de vare simple Folk, stode yderst ude,
toge imod den værste Blæst for at gjenne om
de finere Folk, Lindealleen, der stille og alvorlig
ligesom gamle betroede Tjenere førte ind til selve
Hjemmet.
Dog var Indkjørselen ikke lige for Alleen.
I gamle Dage, da Lindene bleve plantede, skal
Hovedbygningen have ligget ligefor; nu kjører
jeg tilhøjre, igjennem en høj Port, ind paa en
firkantet Gaardsplads og saa igjen tilvenstre op
foran Stentrappen. Nu kommer Ingen ud med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
