Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S3
aabne Arme; men det er det Samme; lad mig
stige af ubemærket og gaa op ad Trappen og ind
i Forstuen belagt med store Fliser, hvis Lyd vei
endnu er trofest hjemlig, og lad mig, idet jeg
bortskyder Minderne, der aandedrætstandsende
møde fra Fortiden, strax gaa ind i og igjennem
den store Havestue. Mon den endnu er saa
overmaade høj og rummelig, som den syntes
mig dengang? Mon Stentrappen, der fører ned i
Haven, endnu er saa stor og glat og tindrende
hvidgraa? Men Haven, se, den er af en ganske
egen Slags; thi den er mange Haver, den er et
helt Rige, med Frugttræer vidt spredte overalt,
som i saa mangen Juni have forvandlet sig og
Omgivelserne til en Trylleverden med hvide og
lyserøde Kupler og med sommervarm Snebund.
Der er Blomsterbede og Sirener nærmest Stuen,
saa Gange bugnende med Solbær, Ribs og
Stikkelsbær, saa lange, regelmæssige, pyntelige
Køkken-urtebede, saa igjen et Blomsterparti, udvalgte
Blomster, især en Samling af mangfoldige Roser,
og et Espalier af Vindruer og spanske Kirsebær
tilvenstre paa en hvid Væg — denne Afdeling
kaldtes Moders eller Fruens Have — og saa en
Lund med Ask, Birk og ung Bøg, der ender i
en Høj, hvor der staar en ensom Guldranke.
Men hvor er der Ord for Stilheden, hvori Alt
dette aander, og som underdejlig afbrydes af en
Fuglestemme, af Leens Klang fra Marken, af
Kirkeklokken, der i hemmelighedsfuld Forening
med den rødmende Himmel ringer Dagen ud —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
