Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S4
og hvo inddrikker den jordiske Salighed deraf
uden den, der som Barn færdes deri uden Begreb
om Tid, og som uden endnu at have Forstand
paa, hvad Ejendom er, føler det Hele som Sit?
Ja, det var mit, det var vort Altsammen, og
den, som gav mig den første, usikre og dog
stolte Forestilling om Besiddelse, var vistnok Ane
Marie eller Ane Peer Jens, der altid kaldte mig
»Arvingen«. Jeg antager, at jeg lærte Ordets
omtrentlige Betydning igjennem den
kjærlig-beundrende, lidenskabelige Tone, hvori det saa
ofte blev sagt. Ane var bleven gift fra Gaarden
allerede i min Bedstefaders Tid og havde det nu
daarlig, ikke formedelst Fattigdom, men fordi
hun ikke kunde komme ud af det med sine
Stedbørn, og paa »Gaarden«, hvor hun havde været
ung, og paa mig, Gaardens Herskabs Førstefødte,
kastede hun al den Kjærlighed, hun ikke kunde
faa Brug for andensteds. Jeg var formodenlig
ligesom Barn af hendes Ungdomslykke, den eneste
Gjenstand, hvor hun paa en Maade kunde se sig
i Spejlet og ikke finde sig gammel, forvandlet fra
en smuk Pige til en rynket Husmandskone med
Harm og Had i Hjertet. Mig lærte hun at kalde
sig Ane Marie, medens med Undtagelse af Fader
hele Gaarden kaldte hende Ane Peer Jens, fordi
den hele Slægt kun havde kjendt hende efter
hendes Giftermaal. Naar der var Noget i Vejen
for mig og hun var nær, trøstede hun mig med,
at jeg var Arvingen, eller jeg var og blev dog
Arvingen alligevel, hvordan det saa gik, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
