Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S9
her var Verden; min egen Tilværelse og Alt,
hvad der omgav mig, laa nær Skabelsen; Alt
var helligt og dog saa ganske naturligt — men
dette er atter en af de Fornemmelser, som man
i en modnere Alder ikke kan finde de rette Ord
til. I lang Tid senere, naar Ritmesteren fortalte
mig en af sine mange Historier om Krig, Røvere
o. desl., var Scenen for mig altid nær. I en
stor Skov, som vi kunde se mod Nord, var det,
først, at Kain dræbte Abel, senere, at den stærke
Ridder Samson havde hvilet, da han bortførte
Rodgeir Jarls Datter Hildesvid, og endelig var det
Roncesvalles, hvor Roland blæste i sit Horn og
faldt for Overmagten. Jeg har været saa — hvad
skal jeg kalde det? Lykkelig? Ja! — at da jeg
engang hørte et Horn i Retning fra Skoven,
troede jeg, det var Roland, der havde rejst sig og
blæste igjen.
Men et Par noget senere Begivenheder bragte
megen Forandring heri. Jeg fulgte engang Fader
langt ud i Marken. Han holdt ogsaa af at
fortælle mig Et eller Andet; men han var korrekt i,
hvad han fortalte, og holdt sig til en interessant,
men forstandig Sandhed, ’medens Ritmesteren
brugte højtlydende Ord og malede i det
Umaadelige, hvilket ganske anderledes tiltalte. Desuden
vilde Fader gjerne have, at jeg til Gjengjæld
skulde fortælle ham Noget, betro ham Noget,
behandle ham med aaben Tillid. Den manglede
det heller ikke paa; men netop fordi han gjorde
sig Umage derfor, kunde jeg aldrig finde Noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
