Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o
at fortælle ham; Alting forsvandt under min
Søgen eliter Noget, der var ham værdigt. Medens
han nu saadan gik med mig, fik jeg pludselig
Øje paa Højen med de graa Ringe, og skjønt
dette henhørte til en Verden i mit Indre, hvorom
jeg ellers var tavs til Alle, gav jeg pludselig eliter
for Lysten til at tale og raabte: »Fader, ved Du,
hvorfra de graa Rande komme?«
»Ja, min Dreng,« svarede han, »naarFaarene
græsse paa en Høj, gaa de altid saadan i Kreds
og nedtræde Grønsværet.«
Fader kunde ikke ane, hvilken Virkning dette
Svar gjorde. Først var jeg skamfuld over at være
bleven narret; men derpaa gik det op for mig,
at jeg ogsaa havde taget fejl med Hensyn til alle
de andre Steder, hvor jeg havde henlagt Scenen
for vidunderlige Ting, og efterhaanden kom saa
i Stedet for den stille, uforstyrrede Hvilen i
Omgivelserne en Længsel efter den fjerne Verden,
hvor Vidunderne virkelig havde tildraget sig. Det
Lyseste og mest Farverige saavelsom dét
Alvorligste, Mørkeste, jeg saa i mit skjønne Hjem,
indeholdt altid en Antydning om noget Uset, der
overgik det, og saaledes var jeg kommen ind i
det Romantiske — hvis det ellers er sandt, at
Romantiken beror paa en Følelse af to adskilte
Verdener.
Tiltrods for Husets Soliditet var der Noget
tilstede, som altfor tidlig og altfor stærkt kunde
have udviklet denne Længsel; thi hele vort Samliv
var egenlig gjennemvævet med Forestillingen om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
