Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6i
Adskillelse, og hvilken Ro Moder end udbredte
over Husets Gjerning, var der dog — hvad jeg
senere desværre skulde blive klog paa — ofte i
hendes Stemme og i enkelte tilfældige Ord en
Hentydning til en ganske anden Adskillelse end
den, at jeg engang skulde til Kjøbenhavn. Men
Ritmesteren var ikke den Mand, i hvis Nærhed
man, eller i det Mindste jeg, fik Lov til at falde
hen i Drømme. Han holdt selv Hest, det vil da
sige, jeg er overbevist om, at Fader holdt den
med Foder; men han havde sin egen Hest,
anskaffet for hans egne Penge, og han sørgede altid
ved forstandig Bytning for at holde sig godt
ridende. Han var naturligvis ogsaa meget
omhyggelig for sit hele Sadel- og Ridetøj, og havde
ikke Møje med at bibringe mig en lignende Omhu,
især da han forærede mig en Sadel. Og med
hvilken Lidenskab jeg har elsket den! Hvor det
nye, gule Læder har staaet for mig vaagen og i
Drømme! Ogsaa til den knytter sig en
Begivenhed, der trods al sin Lidenhed og Ubetydelighed
virker i mig endnu. Jeg tror, det var den Dag,
da vi skulde prøve den. Vi kom ud paa en Eng,
og i Stedet for at passere en Bro over en
ny-opkastet Grøft satte Ritmesteren over Grøften.
Det saa saa fortræffeligt, skjønt, mandigt ud, at
jeg raabte: »Det vil jeg ogsaa gjøre!«; men da
jeg kom til Grøfteranden, blev jeg bange og holdt
Hesten an. Ritmesteren vendte om, satte over
igjen, og idet han som en Hærfører udstrakte
sin Haand, raabte han: »Derovre ligger Dit Ord;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
