Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
é4
Saa urimeligt og uhyggeligt det end var at
høre et Menneske ene om Natten synge saadan,
vakte det hos mig paa uforklarlig Maade
Medfølelse blandet med Angst. Jeg havde upaatvivlelig
et Instinkt, der ud af hans Stemme fornam en
menneskelig Lidelseshistorie. I alt Fald gik jeg
aldrig mere om Aftenen nær til hans Værelse,
og om Dagen, naar jeg saa ham, syntes
Begivenheden mig ikke ret at være Virkelighed.
Det Væsenlige ved Ritmesteren, det, som gav
hans Tilværelse paa Gaarden Fylde og Farve,
var imidlertid hans Hengivenhed for mine
Forældre, især for Fader. Overfor »Fruen« var han
altid noget strammet op, og jeg har et Par Gange
overrasket ham i at bruge Ordet »Chefen«, naar
han mente hende, ligesom Middagsbordet ogsaa
sommetider hed »Paraden«. Men han var en
altfor god Soldat til at nægte, at Eskadronen vilde
smøge frygtelig af sig, hvis der ikke var en
streng Chef, eller at man godt kunde holde af
ham, uagtet han var streng. Det var ikke, fordi
Moder i Virkeligheden fremtraadte streng; men
hun var en harmonisk og overlegen Natur og
kunde sige Meget med et Smil. Men skjønt
Ritmesteren upaatvivlelig dybt anerkjendte hende og
ikke i Reglen vilde have undværet hende, var det
dog hans lykkeligste Timer, naar Moder engang —
hvilket rigtignok hændte yderst sjelden — var
taget bort og ikke kom hjem til Middag, eller
naar hun efter en Sygdom var Rekonvalescent
og savnedes ved Bordet, uden at der var Bekym-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
