Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8o
ud af Sengen og bragte mig til den store
Havestue» hvor han satte mig under Karnissen som et
forholdsvis sikkert Sted; et Øjeblik efter bragte
han min Søster, gav hende i mine Arme og
sagde: »I Guds Navn, rør Dig ikke, saalænge
Du ikke hører Huset knage; men knager det, saa
løb med Din Søster ud i Haven!« Derpaa foer
han ud i Gaarden for at hjælpe. Imidlertid sad
jeg der i Mørke, med Barnet paa Skødet, uden
at have Begreb om, hvad der foregik. Hun sad
længe uden at kny, og jeg troede, hun sov; men
pludselig sagde hun: »Axel, tror Du, det er
Moder, der kommer?« Denne Forestilling af
hendes lille Hjerne foer ind i min med
Febermagt. Luften blev hed og funklede om mig.
Jeg var glad ved Tanken om Moder og forfærdet
over, at hun skulde komme paa den Maade. At
hun skulde gaa ad en Sidevej, og at Huset skulde
brage! Og at Fader skulde bringe os af Vejen,
før han gik hende imøde! Sæt, at hun nu vilde
komme ind fra Haven! .... Nu kom de med
Lys, og Menneskestemmer forjoge den sælsomt
opfyldte Stilhed, den højtidsfulde Rædsel blandet
med Fortrøstning og Længsel.
Karlene vare blevne udgravne af Rugen og
Loftets Ruiner, og ingen af dem var kommen
videre til Skade; men Fader havde under
Udgravningen stødt sit Skinneben mod en Bjælke
og maatte holde Sengen, skjønt der ingen Fare
var tilstede. »Det« havde dog ikke ment Andre
end Herskabet, blev sagt paa Gaarden; jeg skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
