Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
fjernere Maal og en strengere Vilje nu, da Kornet
ikke længer med sine blide Svajninger ledsager
dens Bevægelser. Skovens Grønhed er afløst af
mange Farver, af den gamle Egs Bronce, den
unge Egs Rødt, Bøgens gule Løv. Det ser i
Afstand ud som en kraftig Rigdom; trænger man
ind i Skoven paa sin Søgen efter Vildt, saa
mærker man, at det er Visnen og Død, og
Livskraften slaar op i En og siger, idet man følger
Sporet: Jeg skal overleve dette. Folkene møde i
store, lange Støvler og træde haardt, men ere
endnu ikke plumpt indhyllede i Vinterdragt. Alt
tramper rask gjennem Naturens Rige; der er
ingen Blomster, ingen Æg, intet Kræ, som skal
fredes; Alt staar ved sig selv beredt til at blive
rusket i af Himlens Vinde. Der er saa megen
Adskillelse, saa mange Tegn paa en Vilje, der
har sin egen Tanke med Smaat og Stort.
Fader vilde selv ledsage mig; men et
Tilfælde — et saadant, hvori Almuen vil se et
Varsel — indtraf den sidste Nat, før »Arvingen«
skulde rejse. Et stort Loft, hvor der laa maaske
hundrede Tønder tærsket Rug, og som var lige
over et af Karlekamrene, sank sammen ved
Midnatstid. De knagende Bjælker og Bræder, den
hvislende Larm af Sæden, der styrtede ned som
et Vandfald, de pludselige, halvkvalte Skrig, der
hurtig standsede, frembragte hos dem, der vaagnede
ved Larmen, den Tro, at hele Gaarden brændte
eller paa sælsom Maade var ved at synke sammen.
Fader kom i Mørket ilende ind til mig, tog mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
