Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Udvikling yngre. Hun udspurgte mig engang
om mine Forhold hjemme, om dem, jeg havde
ladt tilbage.
»Var der nu ikke nogen lille Pige, som Du
holdt af?« spurgte hun, og da jeg svarede Nej,
vedblev hun: »Er der heller ingen her?«
Med al min Naturs Utilbøjelighed til at tale
om det, der laa mig paa Hjertet, kunde jeg ikke
sige Nej hertil. Hvis hun hinsides den grønne
Mur usynlig omgav mig, saa skulde hun ikke
h’øre mig fornægte hende, og jeg svarede
lydelig Jo.
»Saa-maa Du naturligvis være hende tro og
aldrig tænke paa nogen anden Pige. Og naar
Du er bleven Student, kan Du fri.«
Jeg kunde have kvalt hende for det Ord.
At fri! Med det Ord var forbundet Forestillingen
om noget Lempeligt, Ansøgende, Regelret,
Forstandigt, Kjedeligt, og jeg vilde naturligvis hente
mine Tankers Dame ud fra Lanser og Sværd
eller fra en brændende Bygning eller af en
Løvehule.
»Det kan Du,« vedblev Sophie.
Jeg svarede Nej med en Stemme, der vist
var halvkvalt af Vrede.
»Du gaar op til hendes Moder og taler godt
for Dig, og saa faar Du ikke Nej.«
Jeg kunde ikke udholde den Snak og gik
min Vej.
Alligevel var det mig en egen Tilfredsstillelse,
naar Sophie engang imellem igjen bragte Sagen
M. Goldschmidt. VI. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
