Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
paa Bane. Biot jeg kunde sige et Ord, om nok
saa dulgt, der havde Hensyn til Hende, var mig
som en Trosbekjendelse eller en Hylding, hun
havde Krav paa og selv i det Fjerne kunde
modtage som et Røgoffer. Saaledes spurgte Sophie
mig engang efter endel Dages Fraværelse: »Har
Du nylig tait med Hende?«
»Nej.«
»Har Du set hende?«
»Ja, det har jeg I«
Det straalede paany for mig, naar jeg ved
dette Ja gjenkaldte mig Synet.
»Hvor?« spurgte Sophie, men ük intet
Svar.
»Saa har Du listet Dig til at se hende om
Aftenen I Det er ikke kjønt. Alting skal være
aabenlyst.«
Dr. Hilder sagde om sin Søsterdatter, naar
hun blev rost: »Ja, hun strikker godt«, og
hvis dette ikke var et tilfældigt, saa var det et
dybttænkt Ord, der betegnede hendes stille, blide
Føjen Maske til Maske baade med Tanke og med
Gjerning.
Østerbro var dengang — og er maaske
endnu— meget daarlig brolagt. En Dag, da jeg
gik til Byen, kom en aldrende Herre ridende, i
Skridt; Hesten gled, faldt i Knæ med begge
Forbenene, og Rytteren var nær ved at styrte ud
over dens Hoved. Jeg sprang til og hjalp med
et Ryk ham og Hesten op. Det Hele var forbi
paa et Par Sekunder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
