Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
nemmelse, naar man betragter dem, og for hendes
Vedkommende hidrørte den fra, tror jeg, at
Skjøn-heden — en ejendommelig Skjønhed, det ædle
Udtryk for en Sjæl, der var skabt til Ømhed og
til at løfte sig højt, og derved kom til at gjøre
et Indtryk, hvorfor jeg ikke har andet Navn end
det utilstrækkelige: glad-vemodigt — i første
Øjeblik syntes mest karakteristisk ved Pandens og
Øjenbrynenes ideale Linjer og ved de mørke
Øjne med de lange 0jenhaar; men saa opdagede
man pludselig, at den samme Skjønhed, det
samme Udtryk, skjønt paa helt anden Maade, i
ny, overraskende Form, var ved Munden, og det
var denne mysteriøse, sjælfulde Harmoni, der saa
fuldstændig betog Sandsen. Nu forstod jeg
instinktmæssig den tilsyneladende kurtiserende Høflighed,
jeg havde set Alle vise hende; det var Virkningen
af den Følelse, hun frembragte, at om hende
skulde man værne, hun var et almenmenneskeligt
Gode, bestemt til at glæde Alle og gjøre En
salig.
Hun var paa en Maade mere Barn end Sophie;
hun havde ikke tænkt over Forskjellen mellem
Klogskab og Godhed, men havde Hjertets Klogskab
uforstyrret. Man lod os gaa ene sammen i
Haven, og jeg undrede mig over, at vi kunde
gaa og tale saa ligefrem sammen. Hun sagde:
»Jeg tænkte nok efter Faders Beskrivelse, at det
var Dem.« — »Efter Deres Faders Beskrivelse?
Men De kjendte mig jo ikke!« — »Jo,« sagde
hun, idet hun gik hen mod Buxbomhækken, »jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
