Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
kjender Dem godt. Her er et lille Hul, som jeg
har kigget igjennem; men De skal ikke sige det
til Nogen, for det er ikke rigtigt at kigge ind til
fremmede Folk.« — »Jeg har ogsaa kigget ind
til Dem,« sagde jeg. — »Har De? Dét havde
jeg ikke trot om Dem. Jeg troede, De havde
alvorligere Ting at tænke paa.«
Hvilke besynderlige Ord! Saa naivt,
dameagtig, irettesættende! Jeg havde jo ogsaa, eller
jeg burde have, alvorlige Ting at tænke paa!
Hun vakte ved sine Ord eller ved Blik, Stemme,
Personlighed, den første heftige Fornemmelse af,
at jeg havde et Maal langt ude, var kaldet til
Noget. Hun løftede mig op til en Værdighed,
ganske anderledes end den, jeg hidtil havde
tillagt mig selv: en, der skulde erhverves.
Endnu et Udbytte bragte jeg med hjem,
hendes Navn: Astrid, og med den Romantik,
som griber Alle, Unge og Gamle, hvem
Kjærligheden kommer nær, læste jeg naturligvis en
hemmelig Betydning i, at hendes Navn begyndte
med samme Bogstav som mit.
Jeg var endnu engang derinde, saa kom
Sommerferien — lidet vilde jeg have trot Nogen,
som kort forinden havde sagt mig, at jeg engang
nødig vilde hjem! Forgæves bebrejdede Hjertet
sig sin Synd, sin Utroskab, og spaaede sig selv
dunkelt en Straf derfor. Jeg var nu engang
løsrevet fira Moderjorden, havde begyndt som Planet
at rulle mig om mig selv og bevæge mig om
min egen Sol. Først da jeg gjensaa Poplerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
