Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io6
at være Gaardens Herre og Brødgiver for mange
Mennesker. Lad os nu kappes!«
Ferien gled hen, som lykkelige Dage gjøre:
man forstaar ved deres Slutning ikke, hvor Tiden
er bleven af, og hvad man har gjort med den.
Saa hengik Efteraaret og Vinteren med
Flittighed og med Længsel efter Guldranken og efter
Alfefolket, der skulde flytte ind hinsides, naar den
stod i Blomst.
De kom ogsaa saa samvittighedsfuldt som Sol
og Sangfugle, og jeg var inde hos dem; men
Skæbnen havde fundet, at jeg nu var gammel
nok til ikke at nyde Lykken uforstyrret.
Netop medens Jord og Himmel lyste om
mig, begyndte det at tage sig underlig mørkt ud
i Brevene hjemmefra. Alle syntes at være vei;
men mellem Linjerne laa noget ubestemt
Ængstende. Jeg skrev til Ritmesteren, fordi jeg mente,
at han paa sin Vis vilde give mig Oplysning;
men han svarede ikke. En Dag, da jeg vilde ud
med nogle Kammerater og spille Langbolt, sagde
Justitsraaden med en egen Tone: »Naa, Du vil
ogsaa spille Bolt; det gjør de nok bedre hjemme.«
Jeg vilde ikke spørge ham, om han mente Noget
dermed, fordi jeg ikke af ham vilde erfare noget
Ubehageligt; men jeg skrev strax til Fader og
spurgte, om der var Noget i Vejen. Han svarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
