Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
af et Træ, hvor der rigtignok var . Kirsebær. Jeg
forekom mig selv saa tam, og lod beredvillig det
»kjøbenhavnske Væsen« tage af mig. Hans
Forældre beklagede, da jeg kom over, at Gaardene
igjen vare gledne saa langt fra hinanden, og at
de sjelden eller aldrig saa Fader. »Jeg behøver
ikke at sige Dig, Axel,« sagde Valdemars Fader,
»at jeg baade holder af Din Fader og respekterer
ham; men han gaar for meget i Morgensko, og
det er, Pinedød, ikke godt.«
Det var en vanskelig Ting for mig, der
skulde af Valdemar lade mig øve i ny Vildskab,
at optage dette Vink og sige Nogetsomhelst til
Fader — thi jeg forstod godt, at der laa Mere i
Ordene end de just udtalte; jeg havde jo selv
snart mærket, at vor hele Gaard mere vegeterede
end levede. Men en Dag, da jeg gik med Fader
over Gaarden, gjorde jeg opmærksom paa, at den
ene Længde dog vist trængte til at ombygges.
»Ja, vist,« svarede. Fader; »man hører nok,
at Du kommer fra Kjøbenhavn, hvor man ikke
lærer, hvad Penge koste. Men det er meget
rigtigt, den skal ogsaa ombygges; vi er ilav med
det og med Mere. Jeg maa jo tænke paa
Fremtiden og Dig,« tilføjede han og strøg mig kjærlig
om Haaret.
Det var første Gang at jeg hørte Fader tale
om Penge eller lægge .Vægt paa dem. Men saa
tilføjede han: »Det er endda ikke saa stor en
Kunst at bygge en Gaard op; Du, Axel, har en
større Kunst at udføre: at bygge Dig selv op til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
