Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nS
Den Nat og mange følgende Nætter sov
Fader, som vi senere erfarede, paa Gulvet; han
kunde ikke lægge sig i en Seng, der var »skreven«.
Jeg tør hverken rose eller dadle Fader for
den Maade, hvorpaa han tog Sagen. En anden
Mand i hans Sted vilde maaske have gaaet ud
imellem Folk, tait meget, beklaget sig, lagt
Skylden paa Andre og paa en eller anden Maade
fundet en lille Virksomhed, der havde forlænget
den haarde Kamp, som de have at bestaa, hvis
Skæbne gaar nedad. Men han havde trukket sig
tilbage i Stilhed, var uvant til at færdes imellem
de travle Mennesker, for idealt tilbageholden til at
klage, vinde Medlidenhed og gjøre den i Penge.
I Stedet for at søge en Kniv til at aabne »den
Østers, vi kalde Verden«, aftog han alt mere og
mere af sin Rustning for at gjøre det uhæderligt
for Andre at stikke, men i Virkeligheden for at
modtage flere Stik. Verden er haard mod en
slagen Mand, der ikke vil gi’e sig.
Hvor meget jeg end kunde se og sympathisk
føie, at han led, havde jeg dog ikke Forestilling
om den fortvivlelsesfulde Kamp, der foregik i
hans Sjæl; men jeg fik denne Forestilling. Han
kaldte mig en Dag ind til sig. Hans blege,
gullige Ansigtsfarve skar mig i Sjælen, og jeg blev
forfærdet, da jeg saa, at hans Øjne vare
underløbne med Blod.
Han kunde se det paa mig og sagde blidt:
»Jeg ser vist daarlig ud; jeg har havt lidt Feber;
men nu er det ovre.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
